Frikirker vil være ‘stuerene’

– En frikirke er ikke en sekt! Det budskab har de 90 frikirker, der er med i Frikirkenet, besluttet at bruge 100.000 kr. på at slå fast i danskernes bevidsthed.150 præster og ledere fra frikirker var sidste uge samlet i Herning til konference i Frikirkenet. Her besluttede man at bruge 100.000 kr. på at gøre begrebet „frikirke“ mere kendt i Danmark.

Newzealænderen Bruce Monk var hovedtaler på Frikirkenets lederkonference i Herning i sidste uge. Han langede blandt andet ud efter de „karaoke-kirker“, der bare vil efterligne andre kirker. – De ved ikke, hvad de bygger, sagde Bruce Monk.

Torsdag til lørdag i sidste uge dannede Kristent Center i Herning ramme om en konference inden for Frikirkenet, der er et netværk mellem 80 frikirker spredt over hele landet.
Blandt de 150 deltagere var der præster og ledere fra pinsekirker, apostolske kirker og baptistkirker foruden uafhængige frikirker og husmenigheder.

Arrangørerne havde inviteret Bruce Monk fra New Zealand til at udfordre frikirkelederne. Han gjorde blandt andet op med de kirker, som bare vil efterligne de andre.
– Vi har for mange karaoke-kirker, lød det fra talerstolen.
Bruce Monk henviste til de mange kirker, der søger inspiration, først hos Willow Creek, så de bliver søgervenlige. Dernæst i Toronto-bevægelsen, så de ligger og griner på gulvet, og nu hos Hillsong i Australien, hvor de lærer at synge smukke sange.
– De kirker er dårlige efterligninger, for de ved ikke, hvad de bygger, sagde han.

Bruce Monk har været landsleder af Apostolsk Kirke i New Zealand, men er nu i gang med at etablere nye, ungdoms-fokuserede kirker i London.
For at synliggøre, hvorfor kirker, der ønsker at vokse, er nødt til at satse på de unge, lavede han en lille happening.
Han bad alle præster og ledere rejse sig, hvis de var blevet kristne inden de var fyldt 25 år. Der var en slående tavshed i salen, da næsten alle rejste sig op og kiggede sig omkring.
– De unge skal ikke være en side-afdeling i kirken, men det er dér, kraften er, slog Bruce Monk fast.

På generalforsamlingen skulle repræsentanterne for medlemskirkerne blandt andet behandle et forslag, om at bruge 100.000 kr. på at fremme bevidstheden om, hvad en frikirke er.

– Vi vil hjælpe hr. og fru Jensen til at forstå, at en frikirke ikke er en sekt, siger Tonny Jacobsen, der er formand for Frikirkenets koordinationsgruppe.

Tonny Jacobsen, der er formand for Frikirkenets koordinationsgruppe, forklarer, hvorfor man vil lave denne kampagne.
– Frikirkerne har eksisteret i landet i over 100 år. Men vi lider stadigvæk i det offentlige rum under et stempel, der siger: – Frikirker, er det ikke ligesom Jehovas Vidner?
– En undersøgelse har vist, at hver fjerde eller femte, der går i kirke på en søndag, går i en frikirke. Det tror jeg ikke, der er mange danskere, der er klar over, siger Tonny Jacobsen, der selv har været leder af en frikirke i Thisted men nu er forstander på Mariager Højskole.

Hvorfor er det vigtigt for danskerne at vide, hvad en frikirke er?
– Der er mange i Danmark, der har afskrevet kristendommen. I deres forståelses-verden er den identificeret med folkekirken. Vi vil ikke profilere os i modsætning til folkekirken, men fortælle danskerne, at der er et troværdigt alternativ.
– Vi vil derfor gøre opmærksom på den mangfoldighed af åndelighed, der findes i frikirkerne både med musik, sang, forbøn osv. Det er der mange danskere, der ikke er klar over.

Koordinationsgruppen har nedsat et udvalg bestående af mediefolk, som skal komme med et bud på, hvordan de 100.000 kr. kan række længst. Men målet er ikke direkte at skaffe flere medlemmer til frikirkerne, fortæller Tonny Jacobsen.
– Men det vil hjælpe frikirkerne med, at det måske bliver mindre skræmmende at komme i en frikirke for hr. og fru Jensen. Vi vil gerne hjælpe dem til at forstå, at hvis de får en invitation til at komme til et arrangement i en frikirke, så træder de ikke ind i en sekt.
– De går ind i en kristen forsamling, hvor de kan være trygge ved at være, og hvor der er mennesker, som egentlig er forholdsvis velfungerende i deres hverdag, og som har en tro, som kan forvandle deres liv.

I forbindelse med generalforsamlingen overlod Jarle Tangstad fra Københavns Kristne Kulturcenter sin plads til Jürgen Galonska fra Betania Kirkecenter i Blåhøj.
Jarle Tangstad, der har været blandt initiativtagerne til Frikirkenet, nåede dog at give en sidste pep-talk til de tilstedeværende præster og kirkeledere
– Vi har bare brug for at stå sammen. Forskellene er små, når det kommer til stykket, sagde Jarle Tangstad.
– Vi som pinsefolk må demontere så meget som muligt, som vi tør, og lægge det ind i det fælles hus. Det må de andre kirker også gøre.